Det er laenge siden jeg har faaet opdateret bloggen, og til det kan jeg kun sige: Undskyld! Men jeg har det simpelthen saa dejligt, at det er svaert at naa det hele. :)
Efter Lago Atitlan, rejste jeg til Semuc Champey(stadig Guatemala) som efter sigende skulle vaere det smukkeste sted i Guatemala. Fuld af forventning ramte jeg efter en aaalt for lang bustur, Zephyr Lodge og moedtedes der med mine to soede svenske veninder, Astrid og Michelle.
Zephyr Lodge er en oplevelse i sig selv, da det ligger i det smukkeste frodige groenne og bjergede omraade, og bestaar af en aaben bar og chiller-lounge, med fremragende udsigt, og ellers smaa hytter med straa-tag, som man boede i. Man kan heller ikke hoere om Zephyr, uden at hoere om deres brusebade, for naar man gaar ind for at tage sig et bad, er der et aabent hul/vindue uden glas bag ved bruseren, saa man kan staa og bade mens man nyder den smukke udsigt over bjergene. FANTASTISK!
Morgenen efter kl. tidligt, tog jeg afsted med svenskerne paa dags-tur til Semuc Champey. Vi blev alle 25 eller hvor mange vi nu var, laesset om paa ladet af en truck(som man goer i mellemamerika) og saa koerte vi afsted paa hullede bjergveje. Vi ankom saa og fik udleveret og taendt et stearinlys. Vi startede nemlig med en grottetur, hvor dette lys var vores eneste belysning. Det blev foerst tricky, da vi kom et stykke ind i grotten, for her skulle vi svoemme. Det maa have set lidt komisk ud, naar vi desperat proevede at holde staerinlyset over vand hehe. Inde i grotten, kunne man saa klatre op paa nogle klipper, og saa pegede vores guide ellers ned i vandet og sagde "der er sten der, der og der, saa du skal ca. hoppe.... Der". Betryggende - det gjorde jeg saa - ooog kom levende ud af det. Fedest!
Ude af grotten og en fantastisk sjov tur, hikede vi op til et udsigtspunkt, hvorfra vi kunne se dem smukke udsigt over Semuc Champey - laenge ventet - som er en stor flod, der i dets nedfald danner nogle naturlige pools, med det klareste smukkeste vand. Fantastisk! Efter billeder og pause fra hiket, gik vi ned igen og koelede ned, med en dukkert i floden.
Alt i alt en fantastisk dag med fantastiske naturoplevelser!
Dagen efter drog vi(de to svenskere og jeg) til byen Flores, for at tage paa tur til Tikal. Vi matte lige nyd en dag i den hyggelige by Flores(som ligger midt i en soe), inden Tikal, da vi bestemte os for, at vi ville tage paa solopgangsturen. Det betoed, at vi maatte op kl. 3 om natten, for at koere derud, hike til den hoejeste ruin - saa vi kunne sidde og nyde solopgangen og broeleabernes godmorgenhilsner. Det var virkelig en dejlig morgen, og Tikal er i den grad imponerende. Tankevaekkende at klatre rundt i ruinerne, og taenke paa den farverige, interessante, brutale, vilde og fantastiske historie der har fundet sted, netop her.
Efter en lang og varm dag med Tikal, tog vi bussen til Belize - et helt nyt land!!! Juhu!
Fra Belize City(tog ca. 5 timer), tog vi en baad ud til den lille caribbiske oe Caye Caulker. Virkelig hyggelig oe. Det tog 15 minutter at gaa fra den ene ende til den anden, og oens motto er "Go slow". Altsaa virkelig laid back chilled stemning - og fantastisk efter nogle dage med run paa, at ligge sig vandret i solen, paa et saa smukt sted. Derfor brugte vi de foerste 3 dage paa at ligge ned og slappe aaalt for meget af i solen - hvilket er ved at resultere i en temmelig misundelsesvaerdig tan btw! 4 dag tog vi paa snorkeltur med Captain big Steve. Virkelig fed oplevelse!!! Vi var 12 unge der tog ud med sejlbaad(Hyggeligt!) og snorklede 3 forskellige steder - og her svoemmede vi med baade rokker, hajer, masser af fisk og havskilpadder(som jeg tror er mit yndlings-vanddyr!). Fantastisk. Turen afsluttedes paa daekket med ceviche og rumpunch i eftermiddagssolen - skoent!
Caye Caulker var godkendt, men der skete ikke saa meget - saa vi drog videre til nabooen og byen San Pedro - hvor Christine og Linda fra Hojskolen var. Dejligt at se dem igen, og her lavede vi egentlig nogenlunde det samme, som paa Caye Caulker(nemlig ingenting hihi). Moedte dog nogle ret interessante mennesker, af dem boer naevnes Millie, der er den foerste britiske kvinde jeg har moedt, der taler mere som en havnearbejder end Linda P og som delte sin kyllingesuppe med mig. Morten og Kasper, der ikke var blege for at kaste med deres fordomme om jyder;-) Og sidst men ikke mindst: Josef. Aah Josef. Uden tvivl den mest kugleskoere person jeg har moedt so far. Oprindeligt fra England, men bosat i Brasilien, og paa ferie i Belize. Vi havde vaeret paa hostelet i 2 minutter, da Josef introducerede sig med "Im Josef, and Im gonna buy you guys dinner tonight. Josef brugte dagende paa, at koebe jaegermeistershots til ALLE, eller ringe med klokken i baren samt gaa rundt og smalltalke, men ALDRIG snakke med nogen, uden at slutte af med "I love you". Derudover brugte han timer paa, at fri til nogle amerikanske piger, fordi han gerne ville have en green card.
Jeg havde det uden tvivl for vildt sjovt i San Pedro, og Josef var uden tvivl den bedste underholdning!!
Efter San Pedro tog Michelle, Astrid, Jeppe og jeg en bus til MEXICO!! Jaaahh, mere taco!
Her bosatte vi os for et par dage i Playa del Carmen, hvor vi brugte dagene paa stranden, og naetterne i byen. Her moedte vi en australier, en slovak og en franskmand, som havde en bil - og de tilboed Jeppe og jeg et lift til Cancun(en time nordpaa) - saa det takkede vi paent ja til, og nu er vi her. Paa vores tagterrasse i Cancun. Dejligt!
Jeg har det godt, og jeg elsker verden.
Savner jer derhjemme.
Muchos besos
Lise
lørdag den 20. april 2013
mandag den 8. april 2013
Lago Atitlan
Tidlig morgen forlod jeg kaere (og kolde!!!) Xela, og fulgtes med Marie og Daniel fra hoejskolen, til soen Lago Atitlan, der skulle vaere kendt for at vaere enormt smuk og et hyggeligt sted at haenge ud og slappe af.
Marie og Daniel ville gerne bo i byen Panahachel mens jeg ville bo i San Pedro(tvaers over soen), saa vi stod paent ud af bilen og tog vores backpacks ud af bagagerummet, men da jeg skulle vende mig om igen for at tage min lille taske inde i bilen, var den allerede koert og naesten ude af syne!!! Jeg taenkte "Neeeeeeeeej det er bare loegn(og typisk)", men i det samme kom en tuctuc koerende i fuld fart, og i bedste amerikansk-action-film-stil sprang jeg ind, raabte "Follow that car", og saadan endte jeg ellers i min foerste biljagt. Heldigvis ogsaa med lykkelig afslutning, for efter at have jagtet vores bil i 10 minutter, indsaa han, at noget var galt - og jeg fik (YES) min taske igen!!
Dejlig action-packed start paa min maaned som backpacker! Jeg maatte med en baad til San Pedro derefter, og hjalp ved dokken et soedt canadisk par, der ikke kunne et ord spansk - selvom jeg nu heller ikke kan alt for meget!! Men fulgtes saa med dem, og naaede at vende baade vores forskellige politiske systemer, uddannelser, hikingmuligheder verden over, skoleskyderier og amerikansk vaabenlov inden vi naaede den anden side. Paa den anden side, fulgte en soed mand mig til mit hostel, Zoola, og det var virkelig et fantastisk chilled sted. Der faldt jeg hurtigt ind, flyttede ind paa et dorm, fik nye australske venner og en mojito. Det var meningen, at jeg skulle have vaeret der selv, men daa MArie og Daniel kom paa besoeg, og saa hvor nice det var, valgte de andre (6 pers) fra hoejskolen, at bo der istedet for i den anden by.
Det endte ud i Horsebackriding i det smukke landskab(hvor Christina fra hoejskolen dog fandt ud af, 20 min inden i turen, at hun var allergisk overfor heste..........Haha). Derudover tog jeg en baad med Christina, amerikaneren Carson, australieren Brad og englaenderne Lotti og Joe til San Marcos, hvor vi tog paa besoeg hos chokolade-shamanen. Han holder 2 gange ugentligt chokolade ceremoni, saa det ville vi proeve!!
Vi fik udleveret et glas varm ren kakao, specielt ristede, og maatte saa mixe med chili, raa sukker og nogle blendede urter. Denne drik skulle saa hjaelpe os med at naa 4. dimension. Og det endte med, at vi sad og mediterede i 4 timer - mega vild oplevelse, men jeg ved nu ikke lige om jeg naede nogen ekstraordinaer dimension, jeg sad mest af alt og taenkte "gad vide, hvordan man mediterer..?" Hehe...........
Men Lago Atitlan var alt i alt en fantastisk oplevelse, som varmt kan anbefales....
Marie og Daniel ville gerne bo i byen Panahachel mens jeg ville bo i San Pedro(tvaers over soen), saa vi stod paent ud af bilen og tog vores backpacks ud af bagagerummet, men da jeg skulle vende mig om igen for at tage min lille taske inde i bilen, var den allerede koert og naesten ude af syne!!! Jeg taenkte "Neeeeeeeeej det er bare loegn(og typisk)", men i det samme kom en tuctuc koerende i fuld fart, og i bedste amerikansk-action-film-stil sprang jeg ind, raabte "Follow that car", og saadan endte jeg ellers i min foerste biljagt. Heldigvis ogsaa med lykkelig afslutning, for efter at have jagtet vores bil i 10 minutter, indsaa han, at noget var galt - og jeg fik (YES) min taske igen!!
Dejlig action-packed start paa min maaned som backpacker! Jeg maatte med en baad til San Pedro derefter, og hjalp ved dokken et soedt canadisk par, der ikke kunne et ord spansk - selvom jeg nu heller ikke kan alt for meget!! Men fulgtes saa med dem, og naaede at vende baade vores forskellige politiske systemer, uddannelser, hikingmuligheder verden over, skoleskyderier og amerikansk vaabenlov inden vi naaede den anden side. Paa den anden side, fulgte en soed mand mig til mit hostel, Zoola, og det var virkelig et fantastisk chilled sted. Der faldt jeg hurtigt ind, flyttede ind paa et dorm, fik nye australske venner og en mojito. Det var meningen, at jeg skulle have vaeret der selv, men daa MArie og Daniel kom paa besoeg, og saa hvor nice det var, valgte de andre (6 pers) fra hoejskolen, at bo der istedet for i den anden by.
Det endte ud i Horsebackriding i det smukke landskab(hvor Christina fra hoejskolen dog fandt ud af, 20 min inden i turen, at hun var allergisk overfor heste..........Haha). Derudover tog jeg en baad med Christina, amerikaneren Carson, australieren Brad og englaenderne Lotti og Joe til San Marcos, hvor vi tog paa besoeg hos chokolade-shamanen. Han holder 2 gange ugentligt chokolade ceremoni, saa det ville vi proeve!!
Vi fik udleveret et glas varm ren kakao, specielt ristede, og maatte saa mixe med chili, raa sukker og nogle blendede urter. Denne drik skulle saa hjaelpe os med at naa 4. dimension. Og det endte med, at vi sad og mediterede i 4 timer - mega vild oplevelse, men jeg ved nu ikke lige om jeg naede nogen ekstraordinaer dimension, jeg sad mest af alt og taenkte "gad vide, hvordan man mediterer..?" Hehe...........
Men Lago Atitlan var alt i alt en fantastisk oplevelse, som varmt kan anbefales....
lørdag den 30. marts 2013
Bye bye Xela, bye bye HÖJSKOLENDK
2 ugers frivilligt arbejde samt 1 uges kulturforståelse her i bjergbyen Xela er nu forbi, og højskoleopholdet er nu officielt slut. Det er mærkeligt at 3 måneder allerede er gået - for hvor er det bare gået hurtigt!!
...........3 introdage i San Jose. River rafting. Puerto Viejo, surfing og sol. Tortuguero, Monte Verde med zipline i ubehagelige højder. Granada. Masaya. Laguna de Apoyo og spansk med Meyling. Utila, Honduras. Dykkercertifikat, fest og fantastiske mennesker. Xela og frivilligt arbejde. Weekend i Antigua, med marked og tatovering. Kulturforståelse den sidste uge og nu............
Højskoleopholdet passerede lige revy for mine øjne, og det er både med glæde og sorg at vi nu er spredt for alle vinde og ikke skal samles her i den mellemamerikanske varme igen. Kulturforståelse var virkelig spændende, og bekræftede mig i, at det er noget jeg skal gå videre med i form at studie(når jeg engang skal sådan noget!), og torsdag aften havde vi afslutnings-højskoleaften, med middag og hit med sangen og benefit-fest bagefter! Det var en rigtig god afslutning på opholdet og jeg glæder mig nu til 1 måned som backpacker!
Blandt alle de dejlige mennesker jeg mødte på Utila for en måned siden, var 2 skønne svenske flickaer blandt dem. De hedder Astrid og Michelle og kom torsdag her til Xela - dem har jeg hængt en del ud med hvilket bringer mig til min plan for den næste måned.
Planerne er blevet ændret fra 1-3000 gange, og i virkeligheden er min plan måske, at der ikke er nogen desideret plan ;) Men hvert fald, er det endt ud i, af flere forskellige årsager, at jeg i morgen kl 7.00 tager til byen San Pedro, der ligger ved Lago Atitlan. Her skal jeg hænge ud og have det rart til torsdag morgen, hvor jeg tager til Coban og mødes med Michelle og Astrid. Her skal vi ud og se en kaffe plantage, og så tager vi videre til Semuc Champey(der efter sigende skulle være det smukkeste sted i Guatemala). Når vi har set det med, tager vi mod Tikal og derefter til Belize, hvor jeg så skal mødes med Linda og Christine her fra højskolen, og så tager jeg til Livinston med Michelle og Astrid og mødes med Jeppe d. 18. april, og derfra er planen at go-with-the-flow!
Jeg glæder mig som et lille barn til alle de mange oplevelser jeg har i vente, og er evigt taknemmelig og glad for dem jeg allerede har fået. Håber I har det godt derhjemme, jeg melder hvert fald OK klar på!
Sorry der ingen billeder var med denne gang, alle computerne er rejst videre - så fra nu af, står den på internet-café og hvad jeg nu kan tiltuske mig! Glæder mig til at se jer!
Varme krammere fra Guatemala!
...........3 introdage i San Jose. River rafting. Puerto Viejo, surfing og sol. Tortuguero, Monte Verde med zipline i ubehagelige højder. Granada. Masaya. Laguna de Apoyo og spansk med Meyling. Utila, Honduras. Dykkercertifikat, fest og fantastiske mennesker. Xela og frivilligt arbejde. Weekend i Antigua, med marked og tatovering. Kulturforståelse den sidste uge og nu............
Højskoleopholdet passerede lige revy for mine øjne, og det er både med glæde og sorg at vi nu er spredt for alle vinde og ikke skal samles her i den mellemamerikanske varme igen. Kulturforståelse var virkelig spændende, og bekræftede mig i, at det er noget jeg skal gå videre med i form at studie(når jeg engang skal sådan noget!), og torsdag aften havde vi afslutnings-højskoleaften, med middag og hit med sangen og benefit-fest bagefter! Det var en rigtig god afslutning på opholdet og jeg glæder mig nu til 1 måned som backpacker!
Blandt alle de dejlige mennesker jeg mødte på Utila for en måned siden, var 2 skønne svenske flickaer blandt dem. De hedder Astrid og Michelle og kom torsdag her til Xela - dem har jeg hængt en del ud med hvilket bringer mig til min plan for den næste måned.
Planerne er blevet ændret fra 1-3000 gange, og i virkeligheden er min plan måske, at der ikke er nogen desideret plan ;) Men hvert fald, er det endt ud i, af flere forskellige årsager, at jeg i morgen kl 7.00 tager til byen San Pedro, der ligger ved Lago Atitlan. Her skal jeg hænge ud og have det rart til torsdag morgen, hvor jeg tager til Coban og mødes med Michelle og Astrid. Her skal vi ud og se en kaffe plantage, og så tager vi videre til Semuc Champey(der efter sigende skulle være det smukkeste sted i Guatemala). Når vi har set det med, tager vi mod Tikal og derefter til Belize, hvor jeg så skal mødes med Linda og Christine her fra højskolen, og så tager jeg til Livinston med Michelle og Astrid og mødes med Jeppe d. 18. april, og derfra er planen at go-with-the-flow!
Jeg glæder mig som et lille barn til alle de mange oplevelser jeg har i vente, og er evigt taknemmelig og glad for dem jeg allerede har fået. Håber I har det godt derhjemme, jeg melder hvert fald OK klar på!
Sorry der ingen billeder var med denne gang, alle computerne er rejst videre - så fra nu af, står den på internet-café og hvad jeg nu kan tiltuske mig! Glæder mig til at se jer!
Varme krammere fra Guatemala!
onsdag den 20. marts 2013
2 uger med frivilligt arbejde
Fra Utila ramte vi søndag aften bjergbyen i det nordlige Guatemala. Den hedder Quetzaltenango, i daglig tale kaldt "Xela", og her er vi i fuld gang med frivilligt arbejde.
Vi bor på et kulturcenter i centrum, og det er skønt, at det er nemt at gå på café eller bar, uden for meget transport. Dog ligger vores frivillige arbejde ude i udkanten af byen, så der må køres lidt i minibus.
Jeg skulle egenltig have hjulpet på TRAMA textiles, som er en organisation der hjælpe mayakvinder ude i små-samfundene med, at sælge deres vævede produkter. Men efter at have besøgt dem mandag, følte jeg ikke rigtigt at der var styr på det, eller at de vidste hvad de ville have hjælp til. Derfor fik jeg i stedet mulighed for at komme ud til noget der hedder PEILE-huset, som er en organisation der hjælper fattige børn. Her er jeg så hver dag fra 9-11.30 ca. hvor jeg på skift har 2 søde 14 årige, Joana og Noél til engelsk. Det er rigtig hyggeligt, og de er super søde!
Her kan I se to små videoer fra Peile, der kan give en idé om hvad stedet udretter:
http://vimeo.com/37072809
http://vimeo.com/37110378
Udover arbejdet på Peile, hygger vi med at tage ud og spise eller gå rundt og udforske byen(som er rigtig interessant!). Der er så mange farver og så meget liv her, at det er helt fantastisk at kigge på!
De fleste kvinder går fx rundt i de traditionelle maya-drager, der ser ca. sådan ud:
I weekenden tog jeg og to andre piger, Christine og Linda, til Antigua som er en by der ligger ca. 4 timer herfra. Den er virkelig hyggelig, og vi nød det ekstremt meget! Vi tullede fx rundt på markedet, hvor denne søde pige sad og vævede:
På busstationen var en af chaufførerne desuden lige ude og få pudset sko inden han skulle køre:
Og så skete der jo selvfølgelig det, at vi alle tre fik lavet en tatovering lørdag. Min er på pegefingeren, og forestiller en lille sol. Den ser sådan ud:
Næste uge her i Xela, er vores sidste uge sammen på højskole, og det er med blandende følelser, at den nærmer sig! De sidste 3 måneder har nemlig været fuldstændigt fantastiske og unikke, og de andre på holdet er nogle skønne menneker. Derfor bliver det for vildt underligt at blive splittet op, når vi nu har gået op og ned af hinanden så længe!!! Meeen, når det så er sagt, så glæder jeg mig vanvittigt meget til at fortsætte rejsen - for jeg er kommet til at forlænge min flybillet lidt. Jeg er nemlig ikke helt færdig endnu, så jeg backpacker videre sammen med Linda og Christine. Vi tager her fra Xela (om halvanden uge) op til Tikal(stor maya-indianer-by, minder en lille smule om Inkariget i Peru), og derfra rejser vi videre ud til Belize, hvor vi vil dase lidt og have det rart i solen - derfra skilles jeg fra de to søde piger, som tager til Cuba. Jeg rejser så tilbage til Utila, hvor vi var i 2 friuge, hvor jeg gerne vil dykke noget mere!!! Så det bliver super spændende og fedt og alle andre positive ord! JEG GLÆDER MIG!
I kan forvente at have mig hjemme i (forhåbentligt varme... eller i det mindste lunkne) Danmark, d. 8. maj(tror jeg det bliver). Glæder mig til at se jer!
Krammere fra Lise!
mandag den 11. marts 2013
2 friuge: UTILA
Natten til lørdag(for en uge siden) kl. lort stod Jeppe, Josephine, Linda, Christine og jeg op, for at hoppe i en taxi mod Managua(Nicas hovedstad), vi ville nemlig ud til øen Utila ud for Honduras' kyst. Fra Managua nåede vi kl. 05-bussen mod San Pedro, Honduras, og kunne så "nyde" en små 8-9 timers bustur, inden vi derfra måtte i en taxi til kystbyen La Ceiba. Da vi nåede frem var klokken 7-8 stykker om aftenen, og vi skyndte os at tjekke ind på et hotel og få noget mad... Tiltrængt!
Fra La Ceiba kan man tage en færge over til Utila, men så snart vi fik snakket med de første mennesker, fandt vi ud af, at der havde været en lille storm ud for Utila, så færgen havde ikke sejlet i 4 dage!! Shit, det var svært at være optimistiske, men vi sov på det, pakkede alt vores gear og tog ud til færgen søndag morgen.................. Men blev skuffede, for den sejlede nemlig heller ikke hele søndag. Altså var vi stuck i La Ceibe. En by som, kan jeg fortælle, ikke er særlig spændende. Og specielt ikke om søndagen hvor alle butikker har lukket. Eneste optur den dag var, at vi fandt en lille donut-café med gratis WIFI! Efter denne skuffelse begyndte vi at tænke i plan b for vores friuge, og undersøgte muligheder for at flyve ud til Utila.... Men.................... heldigvis blev vi ikke skuffede mandag morgen ved færgen, for den var nemlig klar på at sejle igen - og det var vi også!!!! Eller det troede jeg hvertfald jeg var. Nu havde der jo lige været storm, hvilket jeg ikke lige havde overvejet effekten af, så det var ikke den aller fedeste færgetur jeg har taget. Nåede til det punkt hvor jeg sad med en pose, men jeg klarede det uden opkast!!! Og så snart vi stod af færgen på Utila, var det som om skyerne langsomt trak væk, solen kom frem og at alt nok skulle blive godt igen.
Så snart vi havde smidt taskerne på vores hostel, startede vi på vores dykkercertifikat........... Og derefter gik det hurtigt!
Dag 1: en smule teori.
Dag 2: lidt teori + opsætning af udstyr + øvelser på 1,5 m dybde.
Dag 3: teori + øvelser på 2,5 m dybde.
Dag 4: 2 dyk og øvelser på 12 m dybde
Dag 5: 2 dyk og øvelser på 18 m dybde + eksamen!
= DYKKERCERTIFIKAT TIL MIG, YAY!
Udover dykkercertifikatet og det tid der gik med det, var Utila et fantastisk socialt sted at være, lige noget for mig, der elsker at møde nye mennesker! Så jeg blev fx gode venner med en pige fra Stockholm, som jeg også skal mødes med senere når hun kommer her til Guatemala. Alle vores instruktører og dive masters var også bare kanon nice... Så der er faktisk ikke så meget mere at sige til det, udover, at det var en fantastisk uge derude og at jeg overvejer at tage tilbage, når vi er færdige her.
For nu er vi jo landet i Xela, Guatemala hvor vi skal igang med frivilligt arbejde! Det bliver spændende, og der er ikke helt styr på det hele endnu, så der er lidt tid, til at lære byen og vores nye hjem at kende. Så det er dejligt!
Håber I alle har det godt,
her kommer mine få stemningsbilleder fra Utila, der skal nok komme nogle flere, også hvor vi er i udstyret, men disse er alt for nu:
Fra La Ceiba kan man tage en færge over til Utila, men så snart vi fik snakket med de første mennesker, fandt vi ud af, at der havde været en lille storm ud for Utila, så færgen havde ikke sejlet i 4 dage!! Shit, det var svært at være optimistiske, men vi sov på det, pakkede alt vores gear og tog ud til færgen søndag morgen.................. Men blev skuffede, for den sejlede nemlig heller ikke hele søndag. Altså var vi stuck i La Ceibe. En by som, kan jeg fortælle, ikke er særlig spændende. Og specielt ikke om søndagen hvor alle butikker har lukket. Eneste optur den dag var, at vi fandt en lille donut-café med gratis WIFI! Efter denne skuffelse begyndte vi at tænke i plan b for vores friuge, og undersøgte muligheder for at flyve ud til Utila.... Men.................... heldigvis blev vi ikke skuffede mandag morgen ved færgen, for den var nemlig klar på at sejle igen - og det var vi også!!!! Eller det troede jeg hvertfald jeg var. Nu havde der jo lige været storm, hvilket jeg ikke lige havde overvejet effekten af, så det var ikke den aller fedeste færgetur jeg har taget. Nåede til det punkt hvor jeg sad med en pose, men jeg klarede det uden opkast!!! Og så snart vi stod af færgen på Utila, var det som om skyerne langsomt trak væk, solen kom frem og at alt nok skulle blive godt igen.
Så snart vi havde smidt taskerne på vores hostel, startede vi på vores dykkercertifikat........... Og derefter gik det hurtigt!
Dag 1: en smule teori.
Dag 2: lidt teori + opsætning af udstyr + øvelser på 1,5 m dybde.
Dag 3: teori + øvelser på 2,5 m dybde.
Dag 4: 2 dyk og øvelser på 12 m dybde
Dag 5: 2 dyk og øvelser på 18 m dybde + eksamen!
= DYKKERCERTIFIKAT TIL MIG, YAY!
Udover dykkercertifikatet og det tid der gik med det, var Utila et fantastisk socialt sted at være, lige noget for mig, der elsker at møde nye mennesker! Så jeg blev fx gode venner med en pige fra Stockholm, som jeg også skal mødes med senere når hun kommer her til Guatemala. Alle vores instruktører og dive masters var også bare kanon nice... Så der er faktisk ikke så meget mere at sige til det, udover, at det var en fantastisk uge derude og at jeg overvejer at tage tilbage, når vi er færdige her.
For nu er vi jo landet i Xela, Guatemala hvor vi skal igang med frivilligt arbejde! Det bliver spændende, og der er ikke helt styr på det hele endnu, så der er lidt tid, til at lære byen og vores nye hjem at kende. Så det er dejligt!
Håber I alle har det godt,
her kommer mine få stemningsbilleder fra Utila, der skal nok komme nogle flere, også hvor vi er i udstyret, men disse er alt for nu:
Kulturcenter og kunstsal på øen
Udsmykning på vejen
Interessant system med ledningerne!
Vores hostel på Utila, suuuper hygge
- og åbenbart et af de eneste steder med varmt vand i badet(heldige os!)
Treetanic - et af de steder vi hang ud om aftenen,
det var vildt flot lavet med trappegange og små huler mm.
Vi kørte i golfvogn og havde det fedt!
Og så var der selvfølgelig tequila-tuesday på baren tranquila.
Søde piger!
Det var alt for nu! Mange kram fra mig :-)
mandag den 25. februar 2013
Uge 2 og weekend i Leòn
I sidste uge havde jeg nogle virkelig gode dage med spansk, b.la. en dag, hvor vi hikede op af bjerget som vi bor paa, og besoegte to af vores spansklaerere. Det var en fantastisk dag, hvor vi virkelig fik set og oplevet lokalsamfundet, og fik en smagsproeve paa Nicaraguensernes fantastiske gaestfrihed og livsglaede.
Derudover holdt vi temafest torsdag aften, med temaet "grim-fest", hvor vi(med hvad vi nu havde eller kunne finde), skulle klaede os ud saa grimt som muligt. Det endte ud i en catwalk, en afstemning(en hel masse grin), oel og rom..............Og jeg skal da ikke holde hemmeligt, at jeg vandt konkurrencen som aftenens grimmeste(hvis det altsaa er noget at prale med?!) Billeder kommer maaske. Hihi.
Dejlig uge.... Og nu er anden weekend her i Nicaragua ogsaa gaaet, og selvom jeg skrev, at jeg ville tage til San Juan del Sur eller en stor vulkan-oe, saa blev det alligevel til noget helt andet! Jeg valgte nemlig, at foelges med 3 af de andre piger paa holder, fredag aften efter spansk, ind til Granada. Der besoegte vi en af pigernes veninder hjemmefra, som bor hos en lokal familie. Vi saa hvordan de boede og tog ud og spiste, derefter var vi rimelig smadrede oven paa en helt uges intens spanskundervisning, fede oplevelser og 3 retter.... Saa vi listede egentlig bare paa hovedet i seng....... Og det tog mig ikke mere end 7,5 sekund at falde i soevn! Saa det var vist tiltraengt!?
Tidligt loerdag morgen, tog vi noget morgenmad i haanden, og tog en bus til Managua(Nicas hovedstad), og derfra videre til byen León. I León Fik vi lidt frokost og en mohito, hvorefter vi gik lidt rundt og saa paa byen og paa det lokale marked. Vi moedtes med Jeppe og Birgitte(destinationsleder), og Jeppe og os toeser tog i biografen og saa Die Hard 5, mens Birgitte moedtes med en veninde(Birgitte har boet i León, saa hun kender nogle der bor der). Meget heldigt for os, fik vi en sms fra Birgitte om, at vi alle var inviteret hjem til hendes veninde og lokale kaereste om aftenen. Saa vi takkede paent ja, og det blev til en fantastisk aften med Birgitte, hendes veninde+kaereste, en cirkusartist fra Skotland, et par norske kultur-studerende, undervisere paa kulturstudier, 28 grillede hummere, oel, rom og meget mere! Det var en fantastisk sjov aften der tog os videre i byen, og sent i seng!
Morgenen efter var altsaa liiiidt oem i hovedet, men vi tog den i slowmotion og drak en cola og tog et spil pool inden Jeppe, Birgitte og jeg var klar paa weekendens primaere aktivitet!
Volcano BoardingJa... Der er jo nogle der staar paa ski og snowboarder og andet pjat. Meeeen... Saa er der ogsaa dem der gaar all ind, og boarder ned af en yderst aktiv vulkan. En af dem var i soendags mig! I kan faa historien i billeder:
Orange fangedragt tages paa, goggles placeres solidt i hovedet(meget vigtigt!) og saa er vi klar.
Saa er jeg paa vej ned, der er grus og sort sand og stoev over alt!!!!! Men det er fedt, og vildt, og........... Lige pludselig gaar det altsaa lidt staerkt for mig.... Saa smuttede bare lige ned paent hurtigt:
Og da vi kom ned stirrede de andre saa underligt paa mig og raabte "Hvad blev din tid, hvad blev din tid?", og jeg kom hen til fart-manden og fik min tid, og kunne se, at alle de andres tider var ret lavet, paa omkring 20-30, og min var 60... Saa jeg maatte slukoejet raabe tilbage at min altsaa var 60........
Saa var det at de andre reagerede med vantro tilraab, og det gik op for mig, at det ikke havde noget med tid at goere, men var farten..... Og jeg havde altsaa lige boarded ned af vulkanen med 60 kilometer i timen. No shit! Det var ret sindssygt at taenke paa, og dejligt at det inkasserede gratis oel og godt humoer!!!
Her ses holdet paa vej hjem, klar paa oel, klar paa fest og glade for at have overlevet og oplevet Cerro Negro fra boarded!!
Derudover holdt vi temafest torsdag aften, med temaet "grim-fest", hvor vi(med hvad vi nu havde eller kunne finde), skulle klaede os ud saa grimt som muligt. Det endte ud i en catwalk, en afstemning(en hel masse grin), oel og rom..............Og jeg skal da ikke holde hemmeligt, at jeg vandt konkurrencen som aftenens grimmeste(hvis det altsaa er noget at prale med?!) Billeder kommer maaske. Hihi.
Dejlig uge.... Og nu er anden weekend her i Nicaragua ogsaa gaaet, og selvom jeg skrev, at jeg ville tage til San Juan del Sur eller en stor vulkan-oe, saa blev det alligevel til noget helt andet! Jeg valgte nemlig, at foelges med 3 af de andre piger paa holder, fredag aften efter spansk, ind til Granada. Der besoegte vi en af pigernes veninder hjemmefra, som bor hos en lokal familie. Vi saa hvordan de boede og tog ud og spiste, derefter var vi rimelig smadrede oven paa en helt uges intens spanskundervisning, fede oplevelser og 3 retter.... Saa vi listede egentlig bare paa hovedet i seng....... Og det tog mig ikke mere end 7,5 sekund at falde i soevn! Saa det var vist tiltraengt!?
Tidligt loerdag morgen, tog vi noget morgenmad i haanden, og tog en bus til Managua(Nicas hovedstad), og derfra videre til byen León. I León Fik vi lidt frokost og en mohito, hvorefter vi gik lidt rundt og saa paa byen og paa det lokale marked. Vi moedtes med Jeppe og Birgitte(destinationsleder), og Jeppe og os toeser tog i biografen og saa Die Hard 5, mens Birgitte moedtes med en veninde(Birgitte har boet i León, saa hun kender nogle der bor der). Meget heldigt for os, fik vi en sms fra Birgitte om, at vi alle var inviteret hjem til hendes veninde og lokale kaereste om aftenen. Saa vi takkede paent ja, og det blev til en fantastisk aften med Birgitte, hendes veninde+kaereste, en cirkusartist fra Skotland, et par norske kultur-studerende, undervisere paa kulturstudier, 28 grillede hummere, oel, rom og meget mere! Det var en fantastisk sjov aften der tog os videre i byen, og sent i seng!
Morgenen efter var altsaa liiiidt oem i hovedet, men vi tog den i slowmotion og drak en cola og tog et spil pool inden Jeppe, Birgitte og jeg var klar paa weekendens primaere aktivitet!
Volcano BoardingJa... Der er jo nogle der staar paa ski og snowboarder og andet pjat. Meeeen... Saa er der ogsaa dem der gaar all ind, og boarder ned af en yderst aktiv vulkan. En af dem var i soendags mig! I kan faa historien i billeder:
 |
| Efter en laengere(og bumpet) koeretur, naaede vi endelig til den beroemte sorte vulkan Cerro Negro. Vi fik et board(aka. traeplade) og en pose med en orange kedeldragt, og saa var vi ellers klar(og spaende) paa hike og boarding! |
Der hikes...
Og hikes....
.......Og hikes....Og....
Saa naaede vi sgu endelig toppen.... Og tog en velfortjent pause!
Da vi fik os rejst op igen, og tog en kig rundt.. Var det ikke det grimmeste i verden der moedte vores ojne... Snarere en vildt nice, smuk, utrolig og unik udsigt - som jeg sent vil glemme!
Da vi fik os rejst op igen, og tog en kig rundt.. Var det ikke det grimmeste i verden der moedte vores ojne... Snarere en vildt nice, smuk, utrolig og unik udsigt - som jeg sent vil glemme!
Team-billede paa toppen!
(Og her ogsaa indre diskussion med sig selv inde i hovedet, da det saa smaat gik op for os, at det var jaevnt stejlt der hvor vi skulle boarde ned...! Mindede en smule haeldningsmaessigt om en jaevnt sort pist....Som vi saa er minutter fra at "kaelke" lodret ned af...Shiiat)
(Og her ogsaa indre diskussion med sig selv inde i hovedet, da det saa smaat gik op for os, at det var jaevnt stejlt der hvor vi skulle boarde ned...! Mindede en smule haeldningsmaessigt om en jaevnt sort pist....Som vi saa er minutter fra at "kaelke" lodret ned af...Shiiat)
Haenger lige lidt ud her inden der boardes!
Team billede inden det vilde shit gaar ned! Og aftale indgaaes om, at den langsomste tid skal koebe en oel til den hurtigste tid! (Motivation for os fattige backpackere...... for oel koster nemlig hele 3-4 kr!!!)
Saa var vi klar, sommerfuglene tumlede rundt i maven, og der begyndte at opstaa tvivl i mit hovede omkring, om det i vikeligheden ikke var en vanvittigt daarlig ide, at boarde ned af en aktiv vulkan, paa det der svarer til grus. Derudover fortalte vores guide selvfoelgelig ogsaa for hyggens skyld, at vulkan-eksperter har udtalt, at vulkanen staar til at skulle gaa i udbrud "in the imidiate future"
Saa var det at de andre reagerede med vantro tilraab, og det gik op for mig, at det ikke havde noget med tid at goere, men var farten..... Og jeg havde altsaa lige boarded ned af vulkanen med 60 kilometer i timen. No shit! Det var ret sindssygt at taenke paa, og dejligt at det inkasserede gratis oel og godt humoer!!!
onsdag den 20. februar 2013
Laguna de Apoyo
Efter en friuge med fuld fart paa, tog vi videre mod Nicaragua(fredag morgen tidlig) og byen Granada fulde af spaending og forventninger til moedet med et nyt mellemamerikansk land. Det tog et par timer at komme over graensen pga.dumme formaliteter som fx at vi ikke maatte stige paa vores bus igen, foer den havde koert nogle faa meter(over paa den anden side af parkeringspladsen). Men saa snart vi var inde i Nicaragua, gik der ikke laenge foer vi ankom til Granada, og vores Hostel, Oasis.
I Granada havde vi desvaerre allerede den foerste aften, en grim oplevelse. 4 piger(ikke mig) var taget ud for at spise om aftenen, og en af pigerne blev pludseligt voldsomt overfaldet og fik med en stor manchete skaaret sin taske af, og blev ogsaa snittet paa den ene arm. Det var rigtig ubehageligt for os alle, og en oejnaabner overfor det faktum, at Nicaragua er et helt andet land end Costa Rica. Et land der gennem mange aar har vaeret praeget af fattigdom og vold.
Naar det saa er sagt, saa gik hele loerdag med at udforske byen Granada, der virkelig er en dynamisk by fuld af liv og farver og mange mange mennesker! Vi udforskede b.la. fra dette transportmiddel:
Soendag morgen kl. 10.00, tog alle os piger afsted fra Granada, ud mod vores destination for de naeste 3 uger, nemlig Laguna de Apoyo.................... Saa snart vi ankom, blev vi naermest alle sammen blaest omkuld, for her er simpelthen fantastisk smukt!!! Se bare selv her:
Haaber alt gaar vel i Danmark, jeg nyder solen og lagunen og at jeg er ved at laere spansk! I aften har vi hoejskoleaften, hvor den b.la. staar paa Nicaragua-quiz, stoevlekast og drama-leg. I morgen er vi nogle stykker, der skal hjem og besoege en af vores laerere, og i weekenden staar den for mit vedkommende enten paa de skoenne strande ved San Juan del Sur, eller paa en store vulkan oe, med spandende dyreliv og natur.
Sender kaerlighed og sol til jer alle!
/ Lise
I Granada havde vi desvaerre allerede den foerste aften, en grim oplevelse. 4 piger(ikke mig) var taget ud for at spise om aftenen, og en af pigerne blev pludseligt voldsomt overfaldet og fik med en stor manchete skaaret sin taske af, og blev ogsaa snittet paa den ene arm. Det var rigtig ubehageligt for os alle, og en oejnaabner overfor det faktum, at Nicaragua er et helt andet land end Costa Rica. Et land der gennem mange aar har vaeret praeget af fattigdom og vold.
Naar det saa er sagt, saa gik hele loerdag med at udforske byen Granada, der virkelig er en dynamisk by fuld af liv og farver og mange mange mennesker! Vi udforskede b.la. fra dette transportmiddel:
Loerdag aften holdt vi et lille poolparty paa vores hostel, hvor jeg og Jeppe fra holdet, faldt i snak med to danske piger, en svensk pige, to hollandske drenge og en franskmand, som vi sad og fik et par oel med og senere tog til dansefest med nede ved Laguna de Nicaragua(Kaeeeeeeeeeeeeeempe soe). Det var rigtig hyggeligt, og dejligt at moede nogle andre backpackere ogsaa!!
Soendag morgen kl. 10.00, tog alle os piger afsted fra Granada, ud mod vores destination for de naeste 3 uger, nemlig Laguna de Apoyo.................... Saa snart vi ankom, blev vi naermest alle sammen blaest omkuld, for her er simpelthen fantastisk smukt!!! Se bare selv her:
Nu har vi saa vaeret her halvanden uge, og er begyndt paa spanskundervisningen(hvilket er virkelig fedt!... Bliver dejligt endeligt at kunne forstaa en smule af, hvad der bliver sagt omkring mig). Vores dagsprogram ser nogenlunde saadan ud:
8.00-9.00: Morgenmad
9.00: Faelles Tjek ind
9.15-13.00: Chiller-tid
13.00-17.00: Spanskundervisning
17-18.30: Chiller-tid
18.30: Aftensmad
18.30-godnat: Chiller-tid
Mens hverdagene er laaange og fulde af program, der traetter i hovedet, fik jeg og 6 andre i loerdags(paa min soede fars foedselsdag) taget en dagstur ud til en stor aktiv vulkan. hvor vi b.la. fordi Nicaragua ikke er et land der er sygt obs paa sikkerhed, kunne staa og glo direkte ned i krateret paa vulkanen, hvorfra det osede op med svovldampe og andet hyggeligt ;)
8.00-9.00: Morgenmad
9.00: Faelles Tjek ind
9.15-13.00: Chiller-tid
13.00-17.00: Spanskundervisning
17-18.30: Chiller-tid
18.30: Aftensmad
18.30-godnat: Chiller-tid
Mens hverdagene er laaange og fulde af program, der traetter i hovedet, fik jeg og 6 andre i loerdags(paa min soede fars foedselsdag) taget en dagstur ud til en stor aktiv vulkan. hvor vi b.la. fordi Nicaragua ikke er et land der er sygt obs paa sikkerhed, kunne staa og glo direkte ned i krateret paa vulkanen, hvorfra det osede op med svovldampe og andet hyggeligt ;)
Josephine, Linda og jeg KPV(klar paa vulkan) med hjelme og det hele.
Her kan I see det store fine krater!! Det var lidt specielt at se landskabet derude, fordi det pga. udbrud sidste aar, er helt fladt og jaevnet med jorden, modsaat den natur vi ser over det hele, som er groen og fin.
Efter vulkanen tog vi ind til Masaya, som er en by ca. 40 min. herfra, med nogle rigtig hyggelige markeder! Der er virkelig crowded derinde, man foeler naermest at man gaar midt i en myretue, men det er ogsaa rigtig charmerende, naar man lige gaar forbi den lokale kone, der staar og venter paa bussen, med aftensmaden haengende fra hoejre haand(en levende hoene, haengende i benene).
Paa vej hjem, tog vi forbi dette smukke udsigtspunkt, hvor man kunne se ud over hele den smukke lagune vi bor ved. Lagunen er en kratersoe, der er blevet fyldt af regn- og grundvand, og som er over 200 meter dyb(hvilket er hele mellemamerikas laveste punkt!)
Her faar I billedet:
Efter vulkanen tog vi ind til Masaya, som er en by ca. 40 min. herfra, med nogle rigtig hyggelige markeder! Der er virkelig crowded derinde, man foeler naermest at man gaar midt i en myretue, men det er ogsaa rigtig charmerende, naar man lige gaar forbi den lokale kone, der staar og venter paa bussen, med aftensmaden haengende fra hoejre haand(en levende hoene, haengende i benene).
Paa vej hjem, tog vi forbi dette smukke udsigtspunkt, hvor man kunne se ud over hele den smukke lagune vi bor ved. Lagunen er en kratersoe, der er blevet fyldt af regn- og grundvand, og som er over 200 meter dyb(hvilket er hele mellemamerikas laveste punkt!)
Her faar I billedet:
Haaber alt gaar vel i Danmark, jeg nyder solen og lagunen og at jeg er ved at laere spansk! I aften har vi hoejskoleaften, hvor den b.la. staar paa Nicaragua-quiz, stoevlekast og drama-leg. I morgen er vi nogle stykker, der skal hjem og besoege en af vores laerere, og i weekenden staar den for mit vedkommende enten paa de skoenne strande ved San Juan del Sur, eller paa en store vulkan oe, med spandende dyreliv og natur.
Sender kaerlighed og sol til jer alle!
/ Lise
Abonner på:
Kommentarer (Atom)